I det psykoterapeutiske behandlingsforløb af børn og unge fokuserer jeg på at skabe en tryg og stabil ramme, hvor barnet eller den unge så vidt det er muligt, kan arbejde med komplekse følelsesmæssige, adfærdsmæssige eller psykosociale udfordringer. Disse forløb er ofte nødvendige, når der er tale om dybereliggende problematikker, som ikke kan adresseres i kortvarige interventioner. Tilgangen tilpasses barnets alder og generelle funktionsniveau.

eksempelvis en eller flere af nedenstående:

1. Bearbejdning af traumer: Hjælpe barnet eller den unge med at håndtere tidligere traumatiske oplevelser, såsom omsorgssvigt, misbrug eller tab.
2. Emotionel regulering: Udvikling af evnen til at genkende, forstå og håndtere egne følelser.
3. Opbygning af relationelle færdigheder: Hjælpe med at skabe og vedligeholde sunde relationer til andre.
4. Styrkelse af selvtillid og selvværd (selvfølelse): Arbejde med selvopfattelse og troen på egne evner og retten til at udtrykke sig og blive taget alvorligt.
5. Behandling af psykiske lidelser: Herunder angst, depression, adfærdsforstyrrelser eller personlighedsproblematikker.

Tilgange

• Legeterapi: Anvender jeg særligt med yngre børn for at facilitere udtryk og bearbejdning gennem leg.
• Tegneterapi: Er særlig godt med børn, fordi det giver dem mulighed for at udtrykke følelser og tanker, som de måske ikke kan sætte ord på. Gennem tegning kan børn kommunikere deres indre verden på en tryg og kreativ måde, hvilket fremmer selvforståelse og følelsesmæssig bearbejdning. Det er også en legende og naturlig tilgang, som ofte føles mere tilgængelig for børn end traditionelle samtaler.
• Familieterapi: Involverer familien for at adressere dynamikker, der kan påvirke barnet eller den unge - og omvendt.
• Traumefokuseret terapi: Specifik tilgang til børn og unge, der har oplevet traumer.

Efter mange års erfaringer med psykoterapeutiske interventioner trækker jeg på en lang rækker forståelser og psykologiske retninger udover ovenstående.  

Varighed og struktur

Længerevarende behandlingsforløb strækker sig typisk over flere måneder til flere år, afhængigt af behovet. Jeg mødes regelmæssigt med barnet eller den unge, ofte ugentligt, for at sikre kontinuitet og opbygge en stærk terapeutisk relation.

Det er vigtigt for mig at barnets primære omsorgsgivere ikke oplever sig hægtet af behandlingsforløbet og jeg inviterer derfor ofte forældrene eller anden omsorgsgiver med i terapien i samarbejde med barnet/den unge. 

Samarbejde med andre aktører

Ofte er der behov for et tættere samarbejde mellem mig, familien, skolen/institution og evt. sociale myndigheder for at sikre en helhedsorienteret indsats. Langt de fleste længerevarende behandlingsforløb af børn og unge er visiteret af kommunen som en foranstaltning.  

Supervision på det psykosociale område er en struktureret proces, hvor fagprofessionelle, der arbejder med mennesker i udsatte eller komplekse situationer, får støtte, vejledning og refleksion over deres praksis. Dette kan inkludere socialrådgivere, psykologer, pædagoger, terapeuter og andre, der arbejder med psykosociale problemstillinger. Supervision kan tage forskellige former og målrettes både den enkelte medarbejders trivsel og den faglige udvikling.

Formål med supervision:

1. Styrkelse af fagligheden: Supervision hjælper medarbejdere med at forbedre deres kompetencer og viden, så de bedre kan håndtere komplekse eller udfordrende situationer.
2. Forebyggelse af stress og udbrændthed: Ved at bearbejde belastende oplevelser i arbejdet reduceres risikoen for følelsesmæssige belastninger.
3. Forbedring af arbejdsmiljøet: Supervision fremmer åbenhed og samarbejde i teams.
4. Refleksion over praksis: Deltagerne får mulighed for at analysere og evaluere deres handlinger og beslutninger.
5. Etisk vejledning: Supervision kan hjælpe med at håndtere etiske dilemmaer, der ofte opstår i psykosocialt arbejde.

Typer af supervision:

1. Individuel supervision: Fokus på en enkelt medarbejders udfordringer og udvikling.
2. Gruppesupervision: Deltagere deler erfaringer og lærer af hinanden, ofte med en supervisor, der faciliterer.
3. Teamsupervision: Specifikt rettet mod samarbejde og dynamik i et team.

Indhold i supervision:

• Cases og praksisnære problemstillinger: Bearbejdning af konkrete arbejdssituationer.
• Følelsesmæssige reaktioner: Hvordan arbejdet påvirker den enkelte medarbejder.
• Metoder og tilgange: Analyse af metoder og eventuelle alternative tilgange.
• Etik og værdier: Diskussion af etiske spørgsmål og konflikter.

Min rolle som supervisor

Jeg ønsker at:

• Skabe et trygt og tillidsfuldt rum for deltagerne.
• Facilitere dialog og refleksion uden at diktere løsninger.
• Bidrage med faglig viden og perspektiver, når relevant.
• Være neutrale og upartiske for at fremme en åben proces.

Resultater af supervision:

Når supervision er effektiv, kan det føre til bedre beslutninger, øget trivsel hos medarbejderne og højere kvalitet i det psykosociale arbejde. Det skaber også en kultur for løbende læring og udvikling.